Træning - hvor og hvornår?

Al fællestræning starter fra Byskolen, Carlsbergvej 13, Hillerød - Google maps

Sommertid er der træning tirsdage og torsdage på hverdage kl. 17.15

Der er som regel tilbud om en formiddagstur, ligeledes tirsdag og torsdag, men kl. 9.30

Hold 1 ved Nikolaj Richardt Jørgensen og Ørjan Ingebrigtsen. For licensryttere og de der har niveau til de bedste grupper i sommercuppen. Du kører med her når du fysisk og teknisk har et højt niveau og gerne vil træne struktureret. Ryttere træner ca. 4-6 gange pr. uge og kører løb.

Hold 2 ved Michael Egebjerg og Svend Kristensen - Her får du masser af gode intervaller og tons, der kan få dig i god form. Holdet for rutinerede ryttere der gerne vil træne på mellemniveau, eller har ambitioner om at forbedre sig til hold 1 niveau, og måske senere prøve lykken som licensrytter. Der trænes som hold 1, men på lidt lavere niveau. Ryttere skal have god fysik, og nogen rutine i at køre i felt. Ryttere træner typisk 3-4 gange pr. uge og kører fx. sommercup gruppe 3 og/eller forskellige motionsløb.

Hold 3 er et hold, der kan tilbyde træning for dem, der niveaumæssigt hænger i med neglene i gruppe 2. Bente Riis står for træningen.

Turholdet
kl. 9.30 - hold øje med Facebook.

Børn/ungdom: Træningen varetages af Jonas Nordahl, Rasmus Skov Nielsen og Torben Arnt.

Weekender og helligdage:

Mange kører løb i weekender, men du kan altid finde klubkammerater, der er friske på en weekendtur. Der mødes op kl. 9.00 ved klubben. Hvis du vil stå for en tur for dine holdkammerater så slå turen op i forum og i FB-gruppen CC Hillerød: https://www.facebook.com/groups/33225887530/

 

Vintertid fra start oktober til slut marts:

MTB/Cross:

Tirsdag 17.30 køres lygtetur på Gribben-ruten i 2 hold (Jens Schou og Mette Senniksen) - se mere i FB-gruppen: https://www.facebook.com/groups/1680200758891432/

Søndag 9.00: Bente Riis for gravelturen "Nordturen" eller alternativ tur.

Landevej:

Tirsdag og torsdag arrangeres der regelmæssige træninger, følg med i FB-gruppen. 

Lørdag 9.00: Vi plejer at være så mange at holdet deles i 2 undervejs efter styrke og behov.
Lørdagsruten: https://ridewithgps.com/routes/26740545

Søndag 9.00: Efter jul køres Helsingørturen på knap 120 km med forskellige intervaller og opsamling. Tjek FB for øvrige søndagsture.
Helsingørturen: https://ridewithgps.com/routes/26709796

 

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram