Når landevejssæsonen slutter, og vi går vinteren i møde starter Lygteholdet op og kører gravel i Gribskov efter mørkets frembrud.
Hvor og hvornår?
Lygteholdet kører
fra oktober til og med marts i Gribskov og foregår på gravel-cykel eller MTB-cykel. Vi starter altid fra Tyskerplantagen kl 17:30 og er tilbage mellem 19:30-20:00.
Mødested er ved indgangen til Tyskerplantagen fra Frydenborgvej:
https://maps.app.goo.gl/BaSwCHDVBibGdgi48
Trænere og træning
Lygteholdet har to dygtige trænere. Jens Schou Jensen er træner for hold 1, og Mette Senniksen er træner for hold 2. Vi kører Gribben ruten, dvs ca 45km. Det er 6-7 intervaller undervejs, så alle får muligheden for at få pulsen op, hvis det ønskes. Det er obligatorisk med gode lygter og remedier ved punkteringer, da Gribskov er kendt for sine skarpe sten.
Alle kommer med hjem, ingen bliver efterladt i skoven.