Team Spirit

Holdbeskrivelse

Velkommen til Team Spirit-siden på CCH Hillerød's hjemmeside!

Vi er en gruppe af motionister, der elsker at cykle sammen og nyde fællesskabet, glæden og samværet. Vores primære fokus er på at skabe et stærkt teamspirit, hvor alle er velkomne uanset alder og niveau.

Aldersgruppen er 50+ - kvinder som mænd.

Går du i tanker, om at du godt kunne tænke dig og har lyst at begynde på lidt cykling i et fællesskab, men måske er noget yngre end de 50, ringer du bare. Det lysten, fællesskabet og motivationen som bringer glæden. Måske vi alligevel er noget for dig.

Vi glæder os til at se dig til vores opstarts-kaffesamling i marts 2025 og til vores første cykeltur den 8. april kl. 17.15 ved Tandlægeklinikken/Carlsbergvej.

Træningstider

Vi starter op igen tirsdag d. 8. april kl. 17.15 og vi cykler hver tirsdag og torsdag fra Tandlægeklinikken på Carlsbergvej.

Medbring: Godt humør, Velsmurt racer og Cykeltøj på/med som du skønner relevant.

Du behøver ikke have en CCH trøje som en start - du skal lige prøve cyklingen først.

Betaling sker efter et par ture, når du har besluttet dig.

Distance

Forårssæson: Vi cykler ca. 25 - 35 km. pr. gang og jeg beslutter aktuel rute. Planlægningen er lagt i mine hænder. Vi cykler i omegnen af Hillerød.

Efter sommerferien ( Efterårssæson) cykler vi antagelig op til de 40 km., afhængigt af holdsammensætning. Hastighed i omegnen af de 22 km/t. 

Vi sørger altid for at holde en hastighed, så alle kan være med både ud og hjem. Vi cykler kun på asfalt og i tørvejr.Vi holder også nogle ekstra cykelture i weekenden, hvis nogen har lyst til det.

Vi har også en fælles Messenger-gruppe, hvor vi kan aftale og informere om ture og aflysninger. CCH Hillerød har også en Facebook-gruppe, hvor du kan følge med i klubarrangementer.

Ferie

Vi holder ferie i påsken, Kr. Himmelfart og sommerferien, men ellers cykler vi hele året rundt. Vi har også nogle mærkedage, hvor vi afslutter sæsonen med en hyggelig sammenkomst.

Mærkedage

Forårssæson: Afslutning efter træningen - uge 26 - Torsdag d. 26 Juni 2025.

Efterårssæson slutter : Uge 39/ - 25. September ( Træning )

Sæsonafslutning på Cafe -  Torsdag d. 2. Oktober 2025.

Opstarts-kaffesamling: Marts 2025. 

Følg med i klubkalenderen og FB mhp hjælp til klubarr.

Ret til ændringer forbeholdes…

Praktiske oplysninger

Husk at medbringe en cykelhjelm, ID-armbånd og en flaske med vand eller andet i holderen. Du behøver ikke have en CCH trøje for at starte, men hvis du synes, at dette cykeltilbud er noget for dig, kan du bestille en på vores hjemmeside.

Tilmelding: Holdtilmelding

Kontaktperson

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte holdlederen Ivar Holten på mobilen 2023 5625. Vi ses på landevejen! TeamSpirit - cykelhilsner fra Ivar Holten, holdleder/tovholder.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram